Hvem er jeg?

Cecilie Langvad Guðjohnsen

Mit navn er Cecilie og jeg er certificeret ICI Neuropsykologisk Coach og Evidensbaseret Mental Træner.

Siden jeg var 9 år har jeg været ambitiøs konkurrencerytter på højt plan, hvilket har givet mig et helt særligt indblik i, hvor meget vores mindset og negative overbevisninger kan spænde ben for os, i det vi sætter os for. Såvel som hvordan tro kan flytte bjerge, når vores mindset er stærkt.

I mange år led jeg af angst og det har givet mig et helt særligt indblik i, hvor invaliderende det kan være for vores trivsel. Overtænkning er ofte en af de ting der leder til angst, og dette kan langt hen ad vejen behandles med- og for nogle mennesker endda helt forsvinde ved hjælp af mentaltræning og neuropsykologisk coaching.
At have den erfaring med i baggagen, giver mig en helt særlig force i forhold til at kunne hjælpe andre, der står i den samme situation, som jeg selv gjorde i mange år.

Som menneske er jeg utrolig følsomt og intuitivt, hvilket også er nogle af de ting, som jeg ser som mine helt store styrker i mit arbejde som coach og mental træner. Dette giver mig en større indlevelsesevne og det gør det nemt for mig, at spejle hvad netop du har brug for i øjeblikket.

Jeg er samtidig meget spirituelt anlagt og en af mine kerneværdier, særligt når jeg arbejder med ryttere og hundeførere, ligger i ikke alene at have fokus på mennesket som atlet, men at dyret også tænkes ind i regnskabet. Derfor lægger jeg også vægt på i mit arbejde, hvad du som hundefører eller rytter kan gøre for at få dit dyr med i processen, når I stræber efter bedre resultater i træningen og på konkurrencebanen, men også hvis du blot ønsker en bedre connection til dit dyr i det daglige.
Jeg forventer at kunne tilbyde et kombineret forløb for dig og dit dyr, når jeg afslutter min uddannelse indenfor dyrekommunikation.

Jeg brænder virkelig for at gøre en forskel for mennesker, så de kan opnå bedre trivsel i hverdagen, opnå de mål de har sat sig for og få netop det liv de altid har drømt om.

Coaching og mentaltræning ikke kun for atleter, men for alle der har noget de kæmper med, eller mål de gerne vil opnå.
Er du hverken atlet, rytter, hundefører eller andet i den retning, så kan jeg stadig hjælpe dig, så tøv endelig ikke med at kontakte mig.

Jeg er uddannet hos Empowermind Danmark, som er det danske ICI institut.
Som certificeret ICI coach er man underlagt en række strenge etiske retningslinjer, der skal følges.
Bliver disse retningslinjer ikke overholdt, kan du klage til det danske ICI institut, som vil behandle sagen.

Make it stand out.

Uddannelse

  • Januar 2024 - Certificeret ICI Coach Level 1 & 2
    -
    Heraf 30 sessioner med klienter

  • April 2024 - Certificeret ICI Coach Level 3
    - Neuropsykologisk Coach

  • April 2024 - Certificeret EMP Mental Træner
    - Heraf 20 sessioner med klienter


    Igangværende:

  • Start 2023
    NOCNA - Certificeret Mental Trainer

  • Start 2024
    Uddannelse i Dyrekommunikation

Sportslig Erfaring

  • 2005 - DM Guld

  • 2006 - DM Bronze

  • 2006-2007 - Landsholdsrytter

  • 2010 - DM Bronze

  • 2012 - 4x DM Guld (Dansk Rekord)

  • 2012-2013 - Landsholdsrytter

  • 2012 - 2x NM-Guld (Dansk Rekord)

  • 2012-2013 - Sportspris som Årets Ungrytter

  • 2016-2017 - Landsholdsrytter

  • 2019 - Udlært regional dommer i Gæðingakeppni

  • 2021 - Nr 1 til DM

  • 2024 - Udlært landsdommer i Gæðingakeppni